Rågejagt

“Det er ganske vist”

Sammen med “Frisør Larsen”, havde jeg gennem 9 år en god rågejagt i parken på en propritærgård nord for Herning, hvor der kunne skydes op til 550 unger om året. Vi betalte 1500 kr om året og fik 4,50 kr. pr. unge hos vildthandleren i Odense, leveret fra/af “FRAGTMANDEN” næste morgen.

Betingelsen for jagten, var at der skulle skydes hver anden dag.

Når mit værksted og Larsens “salon” var lukket, maden smurt og kommet i madkassen, var det med at komme i bilen og køre de små 200 km. op til rågerne med reder i de høje bøge.

Her gik vi en tur på en lille time og skød de unger, der var ude.

Nu ud med campingbord og stole og frem med maden og snapsen.

Efter maden nok en lille tur i parken for at få de sidste rågeunger, før det blev mørkt. Så i bilen og hjem igen.

Et af de sidste år vi kom der, den første jagtdag, så vi en del gamle fugle og en del unger, der lå døde under rederne. Et ikke normalt syn, dog kunne det ske, at en næste flyvefærdig unge var faldet ud. (Den blev taget med hjem og madet op, som I ser på billedet af min datter. De bliver meget tamme og frække). Vi skød som normalt første gang 40 – 50 stk. ,og dem fik smeden og fragtmanden næste morgen.

Proprietæren kom normalt også ud og hilste på, dog ikke denne dag. Men 2 dage efter var han der. Vi fortæller om alle disse døde fugle, hvortil han svarede, at han var blevet gammel og overdraget gården til en nevø.

Lige uden for parken var en stor græsmark, der faktisk aldrig havde været pløjet, men det blev den nu af denne nevø. Her var så en masse insekter, der var kommet frem.

Nu gik denne nevø så i sprøjterummet og fandt en gl. dunk, med gift, antagelig bladan, og marken sprøjtedes, og vi kunne se, at det virkede.

Her i nærheden af byen havde vi en lille skov, hvor der før var råger. Det var bestyrelsen i jagtforeningen, der stod for beskydningen, hvor min far var med, bla. sammen med en smedemester, (så jeg har samlet mange råger op som barn på jagt med min far). Rågerne her blev med tiden jagtet bort.

Som sagt “smeden” var jæger, men ikke “fragtmanden”, men de var næsten nabo og havde i mange år nydt godt af smedens råger, men nu var de så borte.Derfor sagde fragtmanden, til mig, at han og smeden gerne ville købe råger af mig, og det passede ca. med de første, vi skød, den  første jagtdag, ca. 40-50 stk. som de delte.

Vi står alle denne aften og taler om dette, og pludselig vender Frisør Larsen sig om og ser alvorgeligt på mig og spørger om, om jeg har set noget til Smeden og Fragtmanden de sidste dage.

Jeg glemmer det aldrig.

Vi har aldrig fortalt nogen denne historie, før nu. Men smeden, fragtmanden og Larsen er nu borte, så nu går det vel.

/Jørgen Christensen

Klik på fotos, hvis du vil se dem i større format.