Otterup M68DL

Den berømte M68DL kom i produktion sidst på året i 1966  og starten 1967, efter at fabrikken i Otterup havde nydt stor succes med deres M65 og 65DL. Disse modeller blev solgt i ca. 4.500 eksemplarer i mange lande. Med produktion menes at delene til den nye riffelmodel, dvs. låsestole, bundstykker og skæfter mm blev sat i produktion og lagt klar til samling.

En ny model så dagens lys, dog lignede den ved første øjekast M65DL til forveksling. M68DL fik rosentræ på afslutning af skæftet som M65DL men en anden type sikring og en ny kolbekappe, White Line fra USA med navnet Schultz & Larsen præget i. Desuden en ny type magasin-åbner med en lille knap foran aftrækkerbøjlen. Alle modellerne blev mærket Model 68DL.

De fleste skæfter er af amerikansk lys valnød og lakerede, ellers kunne de på det tidspunkt ikke sælges bl.a i USA.

I slutningen af fabrikationen af M68DL lykkedes det at finde fint skæfte-træ fra Frankrig, ofte med godt årespil i. Disse blev behandlet med olie og ikke lak.

Mellemlægget ved rosentræet på forskæftet, pistolgreb og den lille roset, blev nu erstattet med lyst træ i stedet for hvidt kunststof. Jørgen var så heldig med møje og besvær at få indkøbt 2 af disse fine skæfter til sine rifler. Det er Jørgens rifler, der lægger krop til fotos nedenfor.

Udkasterhullet på M68 er sænket nogle mm. Mange rifler (ikke kun fra S & L) havde dengang det problem, at udkasteren kastede patronhylstret skråt op i luften, så det kunne  hænde at ramme højre kliktårn på nogle typer kikkerter. Derved faldt det tomme hylster tilbage i låsestolen og gjorde det umuligt for skytten at repetere hurtigt. Dengang skød de fleste jægere med 4×32  kikkerter (altså kikkerter med fast forstørrelse). Kikkerterne var monteret med en lav montage, som altså så kunne forårsage dette repeteringsproblem.

Otterup havde førhen anerkendt dette problem og fik specialproduceret en kikkert af mærket Bisley, som havde kliktårn på venstre side i stedet for højre. Da M68DL skulle i støbeskeen, blev der taget højde for dette og udkasterhullet blev ændret.

Idag er udviklingen gået stærkt, og en jæger med respekt for sig selv investerer i kikkerter med nyt og avanceret udstyr. Nogle må bare eje kikkerter med lys og parallaksejustering, nogle med udvendigt kliktårn og nogle endda med indbygget afstandsmåler. Alt dette avancerede udstyr kræver plads, og kikkertmontagerne vokser i takt med kikkerterne.

Langt de fleste skytter idag har faktisk deres kikkerter monteret alt for højt. Det vil være helt umuligt for dem at skuldre riflen i en fart og skyde til dyr i spring. Det tager for lang tid at finde “frit glas” – og desuden kan de ikke få riflen ordentlig i anslag. De skal justere “halshøjden” for at se ordentligt.

En god gammeldags 4×32 lavt monteret er formidabel til det hurtige skud. Man skal ikke rode med indstillinger, kikkerten er, som den altid er, når man tager den ud af våbenskabet. Man kan ganske enkelt nøjes med at koncentrere sig om at lære sin “kugle” og dens ballistik at kende. Keep it super simple. KISS.

De berømte rifler er idag at finde over hele verden.  I Norge og Australien, i Tyskland og USA – og som vi kan se på billedet overfor, selv i Japan passes der på de dyrebare rifler fra Otterup.

Jørgen, professoren fra disse sider, husker ganske tydeligt, da han hentede sin egen første M68DL kaliber .308 Win, som han i øvrigt stadig har og stadig går på jagt med. Det var d. 24. juni 1967. Jørgen blev ringet op af fabrikken, da hans bestilte og længe ventede riffel var klar til afhentning. Den kostede 1042,- kr.  inkl kikkert, sigtemidler og patroner. Mange penge dengang. Riflen har fulgt ham i tykt og tyndt siden og nedlagt mangt et stykke vildt. Mere om det sidenhen.

Jørgen fortæller:

“Det var en stor dag. Både Sigurd og Uffe Schultz Larsen var på kontoret – Uffe fortalte mig, at det var en af de første M68`ere, der var samlet helt færdig.

Jeg lyttede bare, dengang fandtes ingen Google, ingen reklamer, ingen information overhovedet, og jeg lyttede og slugte begærligt alt, da våben og især riflerne fra Otterup havde og stadig har min store interesse. Uffe spurgte mig, om jeg ville have patroner og skyde riflen ind på 100 m på deres bane i kælderen. Ja tak, var mit svar, og Uffe kom ind på kontoret med et katalog fra Norma 1966, og jeg gjorde store øjne. Hvad var det?

Efter at have skudt riflen ind, ville jeg da mægtig gerne eje dette katalog, jeg havde aldrig set sådan et før – et katalog, hvor mere end én type patroner blev beskrevet. Jeg fik at vide, at jeg ikke kunne få kataloget med hjem, da de kun havde dette ene. Jeg må have set  meget skuffet ud for efter en stund blev  et ekstra katalog fundet frem af Sigurd, og han forærede mig det. Jeg måtte jo hjem og studere..tænk, der fandtes mere end én patron i verden. Dette katalog var som en åbenbaring for mig, og jeg har det stadig.”

 

Stor interesse for Otterup Rifler

Jørgen har igennem et langt liv interesseret sig glødende for alt, hvad der er produceret på Otterup, og man er ikke i tvivl om, at det lige præcis er M68DL, der er Jørgens  yndlingsmodel. Jørgen har fået oplyst på fabrikken i sin tid, at der blev produceret ca. 2000 stk. af den berømte riffel, men man vidste ikke præcis, hvor mange der egentlig var produceret. Der blev ikke ført kartotek over det dengang.

Jørgen har siden 1967 ført register over S & L våben, og det viser sig faktisk, at der formentlig kun er ca. 1800. På Jørgens sider Schultzlarsen-rifleclub.dk kan man registrere sin riffel, hvis man skulle være så heldig at eje en M68DL eller andre S & L våben, hvis det ikke allerede er registreret.

Det er sjovt at følge riflernes liv – mange går i arv fra far til søn og sønnesøn, ikke mange er gået Jørgens øje forbi. Skriv endelig til os – eller til Jørgen, hvis du ejer en M68DL eller andre S & L våben, som ikke er på vores liste. Du finder formularen her. Du bliver ikke nævnt med navn og adresse offentligt, men vi vil meget gerne kende til alle de våben, som stadig er “ i live”. En liste over de kendte våben, finder du her: Registrerede S&L Model 68DL

Det bliver for dyrt…

Desværre viste det sig, at produktionen af disse rifler blev for kostbar,  konkurrencen fra andre våbenproducenter blev for stor – der kom flere nye og billige våben på markedet. S&L kunne ikke være med og i 1970 sluttede produktionen af 68DL helt. Den var da produceret i 3 serier, dog havde visse låsestole til M62 skydebanevåben samme nummerserie som M68.  Det er de sidste våben fra fabrikken, der er produceret med de berømte 4 låseknaster bagest på låsebolten, helt tilbage fra 1938 med M38 – den låser i låsestolen og ikke i piben, som de fleste rifler gør idag.

Schultz & Larsen M100 blev deres første riffel med låseknasterne forrest på bundstykket, inspireret af Sauer, Weatherby og andre, mere om det en anden gang.

Dette våben, altså M68DL regnes for den bedste model, der nogensinde er lavet i Otterup hos S&L, og er den af de gamle Otterup-rifler, der har den højeste gensalgsværdi.

Jørgens M68DL .308 Win. og Jørgens M68 DL .243 WIN, som egentlig er en M65DL men bestilt og bygget på fabrikken som en kopi af hans .308 Win. Begge Jørgens rifler er nu monteret med en 4×32 Zeiss kikkert.

Fabrikken var dog på bestilingstidspunktet løbet tør for låsestole til M68, og derfor blev Jørgens anden riffel en “hybrid”, en M65DL bygget som en 68´er. Desuden har Jørgens M68DL .308 Win en tilkøbt M65DL magasinåbner.

Denne artikel er blevet til i samarbejde mellem Professoren og Krudtmama