Mannlicher Schönauer

Gamle rifler og kikkerter

Riflen :

For det meste har jeg med stort held og i mange lande brugt mine 2, Schultz & Larsen våben M 68DL, fra 1967, hvor jeg købte min første på fabrikken i Otterup i cal. 308 win. Senere også en cal. 243 win.

Alle gode våben har min store interesse, våben med meget håndværk og en sjæl i og ikke lavet på CNC maskiner. Mange fabrikker er besøgt, hvor jeg har set dette/denne fremstilling.

Flere gange har jeg set disse rifler fra Mannlicher Schönauer, og jeg har også tidliger været ejer af en sådan. Model 1903, cal. 6,5x54MS, fuldskæftet, på totalt 98 cm. længde, 43 cm. pibe, lavet på samme måde, skåret/stukket, som S&L stadig gør og en vægt på 2,75 kg.

Riflen var som ny og skød fantastisk med 6 g. RWS kugler. Med disse lette korte kugler var der problemer med at repetere, uden der blev buler i hylstrene. Jeg havde den med på et 3 timer langt besøg hos fabrikken i Steyer, Østrig, hvor jeg så og fik forklaret fremstillingen, samt deres yderst interessante museum fyldt med våben helt fra starten af produktionen.

Her fortalte man mig, at alle gamle dele var borte. Da jeg senere fik et godt bud, var jeg dum at sælge, så den fik et nyt hjem. Hvilken jeg har fortrudt mange gange siden.

Disse små ellegante lette våben er lavet/udviklet i 1903 og kun i kaliber 6,5x54MS, til bjergjagt, hvor man normalt kun skyder et enkelt skud til en hjort, et svin eller en gemse. Derfor er også ladehåndtaget, kaldet “smørkniven”, lagt helt ind til skæftet, så det ikke hænger fast i klipper, grene osv. Selve håndtaget er sat midt på bundstykket, hvilken giver en fantastisk låsegang.

Disse rifler er ikke bygget til kikkert i 1903, men der blev senere lavet specielle kikkerter montager i flere fabrikater. Da det bagerste af låsestolen er todelt, er der normalt 2 ben for og 1 bag. Skæfter er normalt i en god kvalitet valnød, i en fantastisk udførsel, let, slankt og elegant. Afslutningen på pistolgrebet er normalt i horn og kan også være til magasin for ekstra sigtemidler. Korn med sølv og tobladet kærv.

Aftrækket er normalt “snelle”, da man ikke kunne lave en rigtigt godt single trigger på det tidspunkt, men det findes og er lidt hårdt i aftrækket. Riflen er ikke hurtig at repetere med heller, samt ikke god at skyde i spring med med snelle aftræk. Men en rigtig fin let riffel at luske rundt efter en buk med om sommeren.

Fra 1905 begyndte man at komme med flere kalibre, og efter 1952 til 1970 fandtes de i næsten alle kalibre og i flere udgaver/modeller. også. Fra 1970 gik man over til CNC maskiner, hamrede piber og nye modeller da det blev for kostbart at fremstille de gamle modeller.

Disse våben, var “våbnet” i gl. dage og brugt af mange berømtheder som Rudolf Sand, Karen Blixen, Lawrence of Arabia, Hemingway, Saddam Hussein, Gøring, “Karamojo” Bell, der bla. skød ca. 300 ud af sine 1011 Elefanter med denne lille riffel i kaliber 6,5x54MS, med 10,3 g. spidsskarp kugler. Dem har jeg også billeder af.

For 1½ år siden ser jeg pludselig en riffel på nettet, helt mage til den jeg havde, til salg på nordfyn. En ung gut havde arvet den, men kunne ikke bruge dette mærkelig kaliber til noget.

Den var som ny også med originalt firedelt pudsestok i klappen på skæftet og heri lå også 2 gamle patroner; magasinet havde ikke været åbnet i flere år.

Normalt er pudsestokken og de 2 børster kastet bort, og der er sat 3 reservepatroner i. Jeg havde  en rensestok og løbskikkert med, da jeg så riflen efter og så, at piben er som ny. Dog var den gamle originale kikkert skiftet med en ny billig. Montagen var  dog lavet rigtigt fra fabrikken – med en “hel ring” tæt på låsestolen, der er monteret, før sigtemidlerne sættes på, ellers er det kun halve ring. der kan monteres. Ellers løses det ofte med en udfræsning i selve låsestolen, hvorefter noget af skriften vil forsvinde, samt det vil svække låsestolen. Men denne var altså lavet helt efter bogen.

Riflen bliver splittet af og alt den gamle olie renset af. Billeder af prøvemærkerne bliver sendt “Prøvehuset” i Wien, Østrig, der bekræfter, at riflen er prøvet som ny i 1938, men som fabrikken i Steyer, blev de bombet under krigen, så alle papirer, registreringsnumre osv. er borte.

Efter Hitler overtog Østrig i marts 1938, skulle der stå “Made in Germany” og ikke Austria på riflerne, så dette er en af de sidste mærket på den gamle måde, til efter 1952 hvor man igen begyndte at lave jagtvåben. Fabrikken  var ikke så glad for Hitler, så de få jagtvåben man lavede i denne periode, 1938 – 1945, var ikke den bedste kvalitet heller.

Jeg går så på jagt efter en gammel tysk kikkert, der vil passe ind i stilen og falder over en Pecar Berlin, 4 x32 Champion, sigtemiddel “1”. Disse kikkerter kendte jeg også, men havde aldrig ejet en. Nok en ung gut havde en sådan, med orgiginal beskytter med navn på og i en meget fin stand. Det blev min for 200 kr. Den passede ind i ringene 26 mm. og blev monteret på.

Da jeg gerne ville havde den til at skyde som mine 2 S&L kaliber 243 win. med ca. 900 m/s, finder jeg nogle 6,5 g. kugler, og der bliver ladet nogle “blinde” patroner og ganske rigtigt, der bliver også buler i hylstrene som på den første riffel.

Der er nogle helt fantastiske magasiner til 5 patroner på disse våben. Lavet i poleret rustfri stål. De ville være meget kostbare at fremstille i dag. Disse magasiner er fremstillet til den kaliber, det skal være, og kan ikke senere ændres til anden kaliber.

Disse våben i kaliber 6,5x54MS, er lavet til de tunge, lansomme 10,3 g. kugler, og er kun er lovlig råvildt i DK.

Nu bliver magasinet og magasinbrønd studeret nøje, og jeg ser at afstanden fra magasinet til den skrå flade, der skal føre patronen op i løbet, er for langt borte til, at de korte kugler kan nå den skrå flade. De får ikke spidsen vippet op og klemmer. Med nogle ganske få strøg af en fil, var problemet klaret, og alt fungerede 100 % med lange og korte kugler.

Nu var det så den rette ladning det gjaldt.

Her findes ikke mange ladedata til disse lette kugler. Opskriften på de gl. 6 g. RWS kugler var med RWS 7R krudt. Med i denne tid, må man tage, hvad man kan få af kugler og krudt, og jeg fik fat på noget Norma 204 krudt, som jeg også bruger til 308/243 win.

Der blev lavet rigtig mange ladninger, og kuglerne sad med  40 cm´s spredning til pludselig 15 mm. Jeg skulle da også lige prøve at lade nogle 9.1 g. Nosler Partition. De sad kun nogle få cm. fra de andre, og dette er uden betydning for jagt.

Mange siger, at en fuldskæftet riffel ikke kan skyde og træet/skæftet ikke må røre piben. Her ligger piben helt fast ind til skæftet og er skruet fast i dette flere steder, og de kan skyde.

Sikringen er næsten som på en Mauser K98 og ikke nem at betjene med de gamle fingre under kikkerten. Her jeg finder ud af, at der findes løse skæftesikringer, som på en haglbøsse, som mange nye modeller fra 1952 blev monteret med. Også sidesikring findes på disse.

Jeg fik fat i en af de sidste lærlinger fra fabrikken, der var med til at lave disse våben, Erik Schöder i Østrig, Han har lavet sin egen forretning og bøssemagerværksted og har en del orginale reservedele på sit lager, bla.  en sikring, som han sender mig, kort før sin død. Den er nu er monteret på min riffel.

 Kikkert :

Nu er riflen faktisk som ønsket, men man kan da altid prøve noget nyt.

Da jeg får et tilbud på 2 stk. Pecar Berlin kikkerter, en fast 4×32, sigte “1”, 26 mm. rør og en variabel 3-7×35, med et smadret sigte i og 1” rør, for igen 200 kr., køber jeg dem.

Disse kikkerter er lange, slanke og ikke store “grimme klodser” med lys osv. som mange bruger i dag, ellers kan bøssen jo ikke sige BANG. Disse kikkerter er lavet i Berlin af de bedste tyske dele og med linser fra Wetzlar. Men det er/var en kikkert, hvor man også kan købe løse sigter til og selv let kan skifte, med 2 skruer.

Fabrikken lukkede i 2007, men er man heldig, kan man godt finde løse sigter, så jagten gik ind på et sigte “2”. Efter megen søgning, fandt jeg nogle stykker, bla. et helt nyt hos en bøssemager i Jylland, der passer til en variabel kikkert og med sigte “2”. Måske de gamle. øjne også har godt af en 7x ?

Sigte “1” er et gl. type sigte, med 2 vandrette og en lodret stolpe op, der ender i en spids.

Sigte “2” her er en tynd vandret streg og en stolpe lodret op, der ender i en spids, lige over den vandrette streg. Også et gammelt sigte, beregnet til at skyde i spring med.

Da jeg har brugt sigte “2” i rigtig mange år og da også skudt meget vildt i spring, bla. et år 23 stk. råvildt og 8 elge + dem der stod stille, så kan jeg næsten ikke bruge andet, vel ???

Her er der ikke noget der skygger i siderne med dette sigte.  Trådkors kan jeg ikke bruge, da jeg ofte kun skyder et skud på en hvidt stykke papir og så skyder efter dette hul, hvor et trådkors så vil skygge for målet, og jeg skal til at gætte. Men med spidsen lige i underkanten skudhullet, så kan jeg se, hvor jeg skal ramme

I dag er der næste kun forskellige trådkors at få, så jeg er nok ikke enig med mange her, men jeg er jo også en gammel mand med ca. 10.000 stk. vildt i jagtjournalerne, fra elefant og bøffel og ned.

Ps : Jeg har også fået fat på en MS, Model 1903, lavet i 1908, cal. 8x56MS, monteret med en gl. 4×32 Zeiss, Jena. Også med orginal pudsestok. Den er 5 cm. længere til den støre ladning.

/JC

Klik på fotos, hvis du vil se dem i større format