Gammel mand og hund på jagt.
Det har ikke regnet eller blæst i næsten 1 måned her i landet,for det meste kun dis og tåge overalt, og det husker jeg ikke at have oplevet før. Men nu lover de, storm, regn og blæst til aften.
Altså er det tiden at komme op at fodre ænder på min lille jagt.Den lille Alex Martin, kaliber 20, + et par patroner i lommen og ind i bilen sammen med hunden. Det var da begyndt at lufte lidt, med et par regndryp også.
Vi går langs mosen, for måske der kan være en fasan også. Hunden der nu er på vej til 11. år x 7 = 77 år, (så vi er på samme alder). Han søger godt i kanten, og jeg kan se, der er fært. En and jeg kan høre men ikke se flyver af mosen.Hunden arbejder stadig meget hårdt i kanten af siv og dunhammer, så der må være noget ??
Før denne dag :
Min kompis, Henning og jeg var på andetræk en aften. Der kom 33 fugle, hvor jeg skyder 4 ned men kan kun finde de 2. Senere har jeg set 2 andrikker svømme rundt men kun i korte glimt og kun med foderspand i hånden.Flere gange, har vi forsøgte at drive dem frem, da jeg kan se på hunden, at der er noget, men nej ! Det lykkedes aldrig.
Gitte var også med en aften med min Purdey, – hun skyder en and, vi heller ikke kunne finde i de mange rør.
Tibage til nu :
Pludselig ser jeg ringe i vandet men på grund af rør og siv, kan jeg ikke se, hvad det er, som svømmer rundt. Hunden skifter nu sit søg til modsat side, og det begynde at regne på de fan———- briller.
Pludselig ser jeg gennem rør og diverse en andrik, og det siger BANG, så masser af dunhammer dun svæver i luften, og jeg “mener” at se den vender bugen op.Nu over på modsat side, hvor der er bedre udsyn, nu med foderspanden i hånden, samt for at tage et bestik, og jo, der ligger den med bugen op lidt ude fra siv kanten. Men hvad er nu det ???
Helt inde kanten af rørene ligge der “en til” men på grund af våde briller, kan jeg ikke se, om den er i live og ligger med hovedet langs vandet eller måske død ??? Jeg ser lidt på dette og nej, den rører sig ikke, så den må også være død i samme skud.
Vandstanden i denne mose er kun på ca. 30 cm og fyldt med dynd, så en hund ikke kan svømme. Før havde jeg en lille båd til at samle op med, men båden blev defekt og er borte.Men der skal jo samles op trods tiltagende regn og blæst. Jeg får fat i en lang gren og får langt om længe slået en kanal i disse dunhammer og fisket anden lidt længere ind i rørene.
Her ser jeg også i alt dette, der er filtret sammen, næbbet, halsen og noget af skroget af en anden and. Det var så den, Gitte skød med min Purdey, som vi ikke kunne finde heller samme aften, ej heller næste dag trods stort eftersøg, men her var den altså.
Hunden er ivrig dog meget våd og kold og kan nu lugte og se anden og kan lige få fat på den og med en fin apportering bliver den afleveret. Så til den der lå lidt ude i vandet næste samme sted, men den kan jeg ikke se herfra. Så igen over på den ande side og i vinden er den drevet ca. 15 m længere bort og også nu helt inde i rørene, men de har er en større bredde her.
Jeg vover mig nu ca. 2 m. ud i disse dunhammer og dynd ved at træde nogle ned og stå på dem med vand næsten til kanten af støvlerne.Nu begynder det at regne kraftigt samt blive mørkt, og det er svært for den gamle mand at se.Jeg skal vende mig lidt, men støvlerne vil ikke rigtig med, så nu går jeg på rø —– med et plask, og bliver våd til langt op af ryggen og får vand i støvlerne.
Nu er skaden jo sket, så jeg fortsætter i stærk regn og blæst og får da anden lidt ind i dunhammerne men kan nu dårligt se den. Hunden er stadig ivrig, men kan ikke komme ud til den i alt dette, der er filtret sammen.Der er nu gået ca 2 timer og ikke en ½ som planlagt, derfor opgiver jeg. Jeg er nu ganske våd, som hunden, fra top til tå, og da jeg komme op i Volvoen, lækker jeg noget på de fine lyse lædersæder.Får pudset brillerne, så nu kan jeg også se, hvilket er en fordel, når man skal køre bil.
Hjem i varmen til et glas af det brune vand, samt et stort kødben til hunden, der ligger i varmen ved fyret. Mit tøj var fyldt med dynd, som der ses på foto og den fine bøsse ganske våd, så den måtte en tur på skrivebordet.Men nu har jeg styr på hvor anden ligger, så den vil nu blive samlet op næste dag.
Næste dag :
Henning, hund og jeg kører op og se til at få samlet “rent”. Der bliver samlet op, det giver kun et par våde sokker. Vildet er på krogen. Altså jagten er slut.Der kom 40 mm regn på 12 timer, og vandet er igen steget i nat, kunne vi se. Der er stadig lidt vind, så om en time vil vi prøve igen, om der skulle komme nogle på træk.
Fortæl mig nu ikke, at jeg skal have en rigtig apportør, evt en “lab”. Kære venner, alt dette er prøvet i de 12 år, jeg har haft jagten. En anden kompis har en rigtig god lab, der har været med mange gange, samt min gamle pointer, som nu er død. Den var næsten altid i vandet, før anden ramte det.Før var vandstanden noget højere, og hundene kunne svømme, men ikke nu på grund af dræn.
/JC